BAGGRUND
Siden midten af 1980’erne har beklædningsindustrien i New Zealand undergået dramatiske forandringer, som i høj grad skyldes afskaffelsen af told, indførelsen af importlicenser samt den progressive reduktion af afgifter. Disse ændringer medførte en stigning i værdien af landets import af beklædningsgenstande fra DKK 516 mio. i 1989 til DKK 2.464 mia. 10 år senere. Dette bevirkede, at konkurrencen i New Zealand øgedes grundet importen af billigt tøj, fodtøj og møbler. Op gennem 1990’erne bidrog de nævnte faktorer til en omstrukturering af industrien, således at mange lokale producenter har været tvunget til at lukke ned, og for de resterendes vedkommende har det været nødvendigt at flytte produktionen ud af landet.
De virksomheder der har overlevet afgiftsreduktionerne, har formået dette ved at opbygge et renommé for at tilbyde innovative designs, samt en evne til at producere et bredt sortiment af komplicerede beklædningsgenstande indenfor kort tid. Samtidig har newzealandske designere indtaget verdensmarkedet med velkendte mærker som Karen Walker, Zambesi, Trelise Cooper, Kate Sylvester og Ice-breaker.
STORE DETAILHANDLERE
Beklædning
Beklædning i lavprissegmentet sælges primært gennem følgende fire detalihandlere:The Warehouse, landets største vare- og beklædningsdetailhandler med i alt 90 butikker.Farmers, et decideret stormagasin, som udover alle former for beklædning, også sælger accesories, møbler mv. i 55 butikker landet over.K-Mart, et discount stormagasin med 15 butikker fordelt i hele landet.Glassons, en del af Hallenstein Glasson koncernen med 36 butikker fordelt rundt om i landet.Postie Plus og Ezibuy var oprindeligt postordrevirksomheder, og har nu også detailhandel outlets, som dækker segmentet for produkter til lav- og medium pris. Pumpkin Patch, der også startede som postordre-virksomhed, er det dominerende varemærke for børnetøj.
Andre grupper såsom Max, Esprit, Portmans, Jean Jones, Jacquie E, Sussans and Katies dækker middelsegmentet for dametøj.
Barkers og Hallensteins er de største kæder indenfor herretøj i lav- og middelpris segmentet.
Smith and Caughey er et af de mere ekslusive stormagasiner og er placeret i Auckland. (modstykke til det danske Magasin og Illum)Tilsvarende findes det ekslusive Kirkcaldie and Stains i Wellington og Christchurch's svar herpå er Ballantynes. Disse er afhængige af varemærkeeksklusivitet for at kunne konkurrere med kæderne og de øvrige stormagasiner.
Fodtøj
The No 1 Shoe Warehouse er en kæde af butikker for lavprismarkedet for fodtøj. The Warehouse og Farmers sælger også fodtøj i dette segment. The Warehouse og The No 1 Shoe Warehouse er de største detailhandlere indenfor børnesko.
Hannahs er den største fodtøjskæde for sko i middelprisklassen, efterfulgt af Andrea Biani. Kæden Overland Shoes står for højprissegmentet.
MARKEDSEVALUERING
Mulighederne for danske leverandører ligger i segmentet for kvalitetsprodukter i nichemarkeder med middel til høje priser, og særligt indenfor:
Herretøj
Mænd er modige når det drejer sig om at prøve noget nyt i deres påklædning og de bruger flere penge på tøj end tidligere. Potentialet ligger i højkvalitetsmarkedet og især i segmentet for store størrelser.
Accessories
Dette er en voksende og konkurrencepræget sektor, med muligheder for producenter af ure, tasker, fodtøj, strikvarer, bælter og især smykker. Der findes et antal selvstændige smykke- og accessory butikker, som fx Bling, samtidig med at et stort antal af kædebutikkerne også tilbyder et bredt udvalg af accessories. Den stigende popularitet som accessories møder, har medført at den afsatte plads i butikkerne til disse produkter øges.
Markedet for ekslusive accessories som tasker, sko og lign. har fået øget opmærksomhed og mange kvinder vælger at prioritere deres køb for dermed at kunne eje et luksusprodukt. Det betyder at hele accessories-industrien har oplevet et opsving da forbrugerne i stigende grad forsøger at "brande" dem selv og deres look ved at tilføre forskellige udgaver af tilbehør.
Desuden er newzealandske designere og producenter på udgik efter tekstiler, håndfremstillede knapper, perler, blonder, bånd osv., som kan give deres designs et unikt præg, så også her er der muligheder for danske virksomheder med eksklusive niche-produkter.
For at få et større indblik i den new zealandske modeindustri henviser vi til Fasionz.co.nz, Fashion Industry New Zealand (brancheorganisationen for modeindustrien) som er en on-line portal, og giver et godt indblik i hvad der rører sig på den new zealandske modescene.